Vær kærlig mod broccoli

Tilbered broccoli kort og kærligt, og du bliver belønnet med en fristende grøn sag med smag, vitaminer og bid. Find Sæsons gode ideer til de mange forskellige måder, som du kan bruge broccoli på.

Broccoliblomster
er dekorative. Skær den yderste centimeter af broccolien af og brug blomsterne i en salat, enten rå eller ristet let på panden.

Større broccolibuketter
skærer du hurtigt og nemt fra stokken.  Damp dem i få minutter, og du har lynhurtigt tilbehør. Den korte tilberedning gør godt for smagen, bidet og farven.

Mindre broccolibuketter
er gode til for eksempel wok, æggekage og madtærte. Du kan også stege buketterne let gyldne på panden, dampe eller blanchere dem. Nyd de tilberedte buketter med en enkel dressing eller i salaten. 

Broccolistokken
er saftig og smager godt, så der er ingen grund til at kassere den. Skær det yderste, hårde lag fra med en lille kniv, til du har en lige stok tilbage. Halvér på langs eller skær i skiver og damp stokken med i gryden.
 
Tip
Har du broccolibuketter til overs fra aftensmaden, så læg dem i en plastikpose i køleskabet, og tag dem med i madpakken som dagens grønne tilbehør.
 

Brug for opskrifter med broccoli?
Check Sæson opskriftdatabase

 

/media/4054/website_artikler-og-magasiner.png
/media/4054/website_artikler-og-magasiner.png