Tryl med maden

Charlotte Seeger er ernæringsformidler for blandt andet småbørnsforældre og indehaver af hjemmesiden Babybite.dk, hvor hun deler ud af gode råd og opskrifter til børn fra 4 måneder og op.

Tryl med maden og gør dit barns mad til en særlig oplevelse.

Skab lidt magi omkring maden og måltiderne ved at lave en ”Panda af yoghurt”  eller en ”isvaffel” ud af rugbrød og æg. Det handler om madglæde, nærvær, familietid og sanser.

 

Mad som sanselegetøj
Madens farver og former spiller en vigtig rolle for børns sansemæssige stimulering. Kedelig, ensidig og farveløs mad er hverken godt ernæringsmæssigt, eller for barnets forhold til mad.

Maden kan, med rette, anses for at være et sanselegetøj for børn. Det skal appellere til synet af mad, duften af mad, lyden af mad, når de spiser den, følelsen af mad imellem deres hænder og ikke mindst smagen af mad. Da børn ofte knytter følelser til maden og måltidet, er det vigtigt, at man sørger for at gøre måltidet til en dejlig og hyggelig begivenhed. Det skaber nemlig madglæde.

Det kan man bl.a. gøre ved at lege med maden. Når man laver sjove madmotiver, aktiverer man sanseapparatet hos børn. Pludselig får maden og måltidet en anden betydning, og det giver en helt særlig måltidsoplevelse. Det er med til at skabe nærvær. Man griner sammen, hygger sig og slapper af omkring måltidet på en anden måde, end man ellers plejer. Dette er med til at øge barnets nysgerrighed og interesse for maden, som derfor ofte fører til, at barnet ”tør” smage nye ting på tallerkenen. Et rigtig godt redskab i forebyggelsen af kræsenhed.

 

Tips og tricks til at lege med maden

  • De vigtigste køkkenredskaber, når man skal lege med maden, er en urtekniv, en grøntsagsskræller, et skærebræt, udstikkere/glas og en tallerken.
  • Brug evt. en saks i stedet for en kniv, når du skal forme brød eller grøntsager i sjove motiver.
  • Der vil altid være madrester, når du leger med maden. Brug frugtresterne til at lave en dejlig frugtsalat.
  • Brug grøntsagsrester i gryderetter. Hvis du har en grøntsags-/frugtpresser, kan du også lave en dejlig juice.
  • Brug brødrester til at lave eksempelvis ymerdrys eller brødcroutoner.
  • Brug frugter og grøntsager som udfordrer dit barns smagsløg.
  • Prioriter det! Afsæt tid til at lege med maden i weekenden. Gør det afslappet, sæt jer ved spisebordet og hyg jer. Det skal ikke være midt i ulvetimen, men når I har tiden til det.

 

Prøv de sjove madtallerkener

Isvaffel med æg og tomat

Vandkande fuld af blomster

Panda yoghurt

 

Kilde:
Charlotte Seeger er ernæringsformidler for blandt andet småbørnsforældre og indehaver af hjemmesiden Babybite.dk, hvor hun deler ud af gode råd og opskrifter til børn fra 4 måneder og op. Charlotte udkommer med sin første koge/inspirationsbog til efteråret.

 

/media/3299/enmereomdagen_linkgrafik-01.jpg
/media/3299/enmereomdagen_linkgrafik-01.jpg