Sundere, gladere måltider

Manglende struktur går ofte måltidet til en kampzone, hvor usunde nødløsninger nemt bliver hverdagskost. Få Lola Jensens gode råd til hvordan du kommer videre

SUNDERE, GLADERE MÅLTIDER

I vores moderne samfund er mulighederne og fristelserne mange, når det gælder familiens mad. Men valgfriheden er svær at forvalte. Manglende struktur gør måltidet til en kampzone, hvor usunde nødløsninger nemt bliver til hverdagskost. Heldigvis er der råd at hente lige her. 

Beslut jer

Start med at tage en beslutning om at ville en sund livsstil. Skriv ned, hvorfor det er vigtigt for jer og notér de aftaler, I laver. Vær tålmodig, stå fast og vær et godt forbillede selv. Undervejs vil du måske tænke, at rammerne er blevet for stramme, og at det er synd for dit barn, at det ikke må få slik og usund mad. Vend optikken og se de sunde kostvaner som en gave,der sikrer dit barn livskvalitet på den
lange bane.

Faste rammer

Lav rammer, der ikke står til diskussion. Indfør fx en ¥skedag og en vegetarisk dag om ugen, grøntsager til alle måltider, slik om lørdagen, dessert og sodavand kun ved særlige lejlig heder, pizza højst én gang om måneden, pommes fritter, guldkorn og nutella kun i ferierne. Bestem jer for at gøre jeres bedste – ikke for at være perfekte. Der skal være plads til en spontan tur til ishuset en varm sen sommeraften.

Madplan 

Familien samles om søndagen, og strukturen hjælper til: Børnene har hver en fast maddag, hvor de har valgt maden og er med i køkkenet. Der er ikke risengrød og pølsehorn i flæng. Nogle retter må fx kun vælges hver 14. dag. Far og mor bestemmer de øvrige dage. Rynker ungerne på næsen af mors broccolisuppe, er det blot at sige: ”Så er det godt, at vi skal have din livret på torsdag”. I planen indgår også gryde retter, kødsovs og grøntsagssuppe, som kan laves i rigelige mængder og tåler en tur i fryseren til pressede dage. 

Køb stort ind

Madplan bliver til ugens storindkøbsliste. Turen er uegnet for børn under 5 år. Egen mave er fyldt, så fristelser er lettere at modstå. Når der i ugens løb mangler frisk mælk, brød, frugt og grønt, kan et barn komme med og øves i at handle uden at få opfyldt ønskerne ved slikhylden. At magte skuelse og udsættelse af egne behov er nyttigt livet igennem. Som ekstra bonus lærer barnet at føle forventningens glæde og sætte pris på de særlige stunder. 

Seks om dagen

Dagen byder på tre hovedmåltider og tre mellemmåltider med masser af fibre, grønt og mindre sukker. Derfor erstattes frugtyoghurt af havregrød med frisk frugt, pasta skruerne er med fuldkorn, og det hvide brød fjernes helt. Til frokost er der fx rugbrød, æg, tomat, purløg og leverpostej med agurk. Aensmaden kan være frikadeller med kartoªer og råkost eller stuvet hvidkål. Mellemmåltider består af fx gro brød, frugt og grønt. 

Bevar roen

Nogle dage har barnet næsten ingen appetit, andre dage skovles der ind. Acceptér det. Mellem de seks måltider kan der komme et: ”Jeg er sulten” fra barnet, og her kan så tilbydes en gulerod. Gulerødderne er blevet skrællet om morgenen og holder sig friske i en skål vand på køl. Måske siger barnet til en start: ”Så er jeg ikke sulten”. Undlad at trappe op med et ”Du sagde jo lige...”. Svar blot: ”Du kommer bare igen, hvis du fortryder”.

Kilde: Lola Jensen

Læs alle Lola Jensens klummer

Vi har samlet Lola Jensens klummer om familieliv i en pdf fil - læs mere og download her

/media/4054/website_artikler-og-magasiner.png
/media/4054/website_artikler-og-magasiner.png