Sjov med æbler!

Få Sæson's sjove ideer til hvad man kan bruge æbler til. Opdag, hvor sprøde, saftige og sjove æblerne faktisk er. Når du bliver træt af at lege med maden kan man jo altid lave en sprød salat eller bage en æblekage. 

Æblefesten er skudt i gang og der er masser af sjove ting, man kan bruge de saftige frugter til! Her kan du finde inspiration til, hvordan du kan bruge æblerne, når det er tid til familiehygge.

  • Æble-blindtest: Køb forskellige æblesorter og lad børnene smage forskellen på sorterne. Smager de surt, sødt, sprødt eller måske saftigt?
  • Æblechips: Start med at fjerne kernehusene på nogle æbler. Skær derefter æblerne i tynde skiver på tværs og bag dem i ovnen ved 125 grader i 1½ til 2 timer. Nu har I sprøde æblechips, som er lige til at sætte tænderne i.
  • Æblestykker med kanel: Hvis I er lækkersultne og ikke har tid til at bage, kan man sagtens lave en lækker snack af æbletern som man drysser med kanel og sukker. Servér evt. med lidt græsk yoghurt og en teske honning.
  • Æble-skrælle-konkurrence: Hvem kan lave de længste æblespiraler når I skræller æbler? Det er en sjov leg, som også kan være lidt "nyttig", hvis der skal bages æblelækkerier.

Prøv fx en af disse skønne opskrifter med æbler:
Crumble med æbler og brombær
Æbleflæsk
Æblekage med marcipan
Æblekage med valnødder
Æblesalat med ingefær-limesirup
Æblestrudel med lakridsfløde

/media/4054/website_artikler-og-magasiner.png
/media/4054/website_artikler-og-magasiner.png