Lidt grønnere dagen lang

Svært ved at få nok frugt og grønt? Find inspiration til at hvordan du får frugt og grønt til alle måltider og dem indimellem

Lidt grønnere dagen lang

Ifølge de officielle kostråd skal en voksen helst spise 600 g frugt og grønt om dagen. Spiser du grønt til alle hovedmåltider og dem indimellem, bliver det nemmere at leve op til anbefalingerne.

Morgenmad
Skær ekstra grønt, når du alligevel er i gang med madpakkerne. Pynt ostemaden med tomat og peberfrugt. Giv yoghurt, gryn og flakes følgeskab af friske bær og frugt i mundrette stykker. Det vækker appetitten og sikrer variation.

Mellemmåltid
Sørg for at have en ’knasekasse’ eller pose med friske, fingernemme grøntsagshapsere klar i køleskabet. Tag den med på arbejde eller på farten. Perfekt til den lille sult mellem hovedmåltiderne formiddag og eftermiddag.

Frokost
Pynt smørrebrød med ekstra grønt og friske krydderurter. Det giver smag, farver og friskhed. Fyld sandwichen med sprøde, saftige spirer. Brug rester af salater og grøntsagsretter til en nem og lækker frokost. Og spis frugt til ’dessert’.

Aftensmad
Brug mere grønt og mindre kød i gryderetter, supper, tærter, burgere og på pizzaer. Søg inspiration til at tilberede de velkendte grøntsager på nye måder. Og sørg altid for at have friske grøntsager på bordet, som børnene nemt kan snuppe af.

Aftensnack
Spis frugt og bær til aftenkaffen og som guf foran fjernsynet. Nyd et flot fad med agurke- og gulerodsstænger med dip til som snack. Lav en dessertagtig råkost med nødder og lidt hakket chokolade

/media/4054/website_artikler-og-magasiner.png
/media/4054/website_artikler-og-magasiner.png