Kom i mål med dit nytårsforsæt

Salget af frugt og grønt er meget højere i januar end i december. Men de gode nytårsintentioner varer sjældent ved og de gamle vaner vender nemt tilbage. Her får du adfærdsekspertens og diætistens bedste råd til at holde den sunde linje i det nye år

Nytåret kan være en god mulighed for at tænke over livet og sætte sig nye mål for det kommende år. En sundere livsstil med mere frugt og grønt på tallerkenen er i top tre over de mest udbredte nytårsforsætter blandt danskerne.

De gode nytårsintentioner kan tydeligt mærkes på salget af frugt og grønt, som ligger 30-40 procent højere i januar end i december. Desværre varer de nye, sundere madvaner sjældent ved og vi køber typisk mindre frugt og grønt allerede i februar måned. 

Dine vaner spænder ben
Tallene taler deres tydelige sprog, og ifølge kampagneleder hos Sæson, Pernille Bech er det generelt svært at ændre sine vaner, men især når det handler om mad, har vi mennesker nogle meget fasttømrede vaner, og det kræver en kæmpe indsats at bryde de vante spisemønstre. Rigtig mange oplever derfor, at de dårlige vaner simpelthen vinder over de gode intentioner allerede efter kort tid. 

Vær konkret og fokusér på her-og-nu fordele  
Ifølge psykolog, diætist og forfatter Inge Vinding er en anden af de store udfordringer, at nytårsforsætter om at spise sundere eller om at spise mere frugt og grønt simpelthen er for ukonkrete, og så har vi en tendens til at sætte barren alt for højt.

“Det er svært at ændre sin kost, hvis man ikke gør sig klart, hvad formålet er. Er det at kunne passe sine gamle bukser eller at få mere energi i hverdagen? Og så er det en rigtig god idé at fokusere på her-og-nu-fordelene, så man kan mærke effekten allerede i løbet af de første dage eller uger, i stedet for at have et langsigtet mål om at tabe 15 kilo i løbet af året,” siger Inge Vinding.

Inge Vinding lægger vægt på at man skal være så konkret som overhovedet muligt når man laver et nytårsforsæt.  At spise sundere er ikke konkret. Derimod er det bedre at sige ‘vi skal spise flere grøntsager til aftensmad’ eller ‘vi skal spise grøntsager til maden fire gange om ugen’. Det vigtigste er at det skal være specifikt, målbart og realistisk.

Sådan kommer du i mål
Selvom udfordringerne er mange, er der heldigvis flere ting, man kan gøre for at forbedre sine chancer for at de nye vaner bliver til en reel livsstilsændring.

Psykolog og ekspert i adfærdsændringer Henrik Tingleff forklarer:

- Det har stor betydning, at vi har nogen at stå til regnskab over for og høste ros fra. Mennesket er et socialt væsen. Et flokdyr. Alt, hvad vi foretager os er relateret til vores plads i flokken. Så man øger sandsynligheden for at holde trit med de sunde vaner, hvis man indvier familie, venner og bekendte i forløbet.

 6 gode råd: Sådan fastholder du nye vaner

  • Sæt realistiske mål og gør dem så konkrete som muligt. Start i det små, så det bliver overskueligt.
  • Motivation handler om værdi og mening. Derfor kan det være en god idé at registrere, hvad man får ud af sin indsats. Det kan være, at man oplever at få mere energi i hverdagen eller, at man kan passe sit tøj igen.
  • Spring over hvor gærdet er lavest. Der er mange, der ikke kan overskue, hvad de skal stille op med et helt rødkål, og så er det bedre at købe en pose snittede gulerødder eller en færdiglavet salat, som man kan servere til den mad, man normalt ville lave. Det koster måske lidt mere, når tingene er forberedt, men til gengæld er der ofte mindre madspild.
  • Del dine succeser med andre for eksempel via Facebook eller Instagram. Det er en motivationsfaktor, at andre følger med i processen og måske endda roser dig. Det er også en god idé at aftale et nytårsforsæt for hele familien, så det er noget, I er fælles om.
  • Vaneændring handler om planlagt, struktureret gentagelse af en adfærd, så det kan være en god idé at koble dine vaner til tid og sted. For eksempel at du vil spise en frugt og grøntsag mere per dag
  • Sørg for at have grøntsager i fryseren eller køleskabet og prøv så vidt muligt at planlægge et par dage frem, hvad familien skal spise.

*Tallene om danskernes månedlige indkøb af frugt og grønt er baseret på undersøgelser fra Analyseinstituttet GfK. Hver måned siden 2008 har 3.000 danske repræsentative børnefamilier indrapporteret samtlige dagligvareindkøb baseret på faktiske indkøbsture.

 

/media/3299/enmereomdagen_linkgrafik-01.jpg
/media/3299/enmereomdagen_linkgrafik-01.jpg