Hjælp til kræsne børn

Kræsenhed er ikke medfødt, hvilket giver håb om forandring. Få Lola Jensens 6 gode tips til hvordan du og dine børn kommer tilbage på sporet og finder madglæden.

Kræsne børn er oftest børn, der har fået mulighed for at bruge mad som konfliktstof. Og det er de voksne, der skaber denne mulighed. Men at kræsenhed ikke er medfødt, giver håb om forandring.

Familiens måltider er altid med i top 3 over emner, som forældre ønsker hjælp til, når familievejlederen hidkaldes. Især mødre sætter følelsesmæssigt lighedstegn mellem barnets madlyst og dét at være en god mor. Men mors pres på sig selv skaber unødige måltidsfrustrationer, og pres på børnene avler kun trods. Her er 6 tips til at komme tilbage på sporet. 

Faste lukketider

Køkkenet åbner tidligst kl. 6.30 og lukker kl. 18.30 efter aftensmaden. Der er 6 måltider om dagen: Morgen, formiddag, frokost, eftermiddag i daginstitution, eftermiddag hjemme og aftensmad. Undlad negativt ordvalg. Sig bare: ”Husk, at det er nu, der er mad, bagefter lukker køkkenet”. Når sulten melder sig senere, siger du blot: ”Køkkenet åbner igen i morgen tidlig.” 

Undlad at særbehandle

Børn spiser, når de er sultne nok. Alle får det samme, men kan frit vælge af det, der er på bordet, hvor der altid er noget, som barnet bryder sig om. Undgå et cirkus, hvor du lader dig trække rundt i manegen af børn, der hellere vil have noget andet. Og straks står du og koger pasta, selvom maden på bordet er en risret, og du har sørget for varieret tilbehør. 

Drop dramaet (mor)

Det er ikke personligt, når børnene fx siger ”Ad, det er ulækkert!” Hertil svarer du blot: ”Du behøver ikke sige ad og ulækkert. Du kan bare sige, det har jeg ikke lyst til. Eller ikke sige noget”. Når barnet fortsætter: ”Så får jeg jo ingen aftensmad”, svarer du helt roligt: ”Men du får mad igen i morgen tidlig”. Herefter ikke flere ord om den sag. 

Glem tvangssmagning

At børn skal smage, er en forældreklassiker lært i egen barndom. ”Du kan ikke vide, om du kan lide det, før du har smagt det”, siger du nu selv. ”Jo”, vil dit barn tænke, ”og jeg ved, at jeg ikke kan lide det, netop fordi du taler sådan til mig og tvinger mig til at smage det”. Bliv ved at servere varieret mad, men lad barnet selv bestemme, hvad det vil smage.

Tal pænt om maden

Mange måltider bør luges for negative bemærkninger og alt for meget fokus på det, som barnet ikke kan lide. Sig positive ting som fx: ”Hvor er de gode, de grillede gulerødder.” Hvis barnet svarer ”Jeg vil ikke smage dem”, siger du blot ”Det bestemmer du selv.” Og skift så emne: ”Har du leget med Alma i dag?” 

Stop overvågning

Alt for mange forældre overvåger, hvor meget barnet spiser. Men dét fokus tager appetitten fra barnet. Nogle dage skovler barnet ind, andre dage spiser barnet som en fugl. Vær tryg. Det er de voksnes opgave at skabe rolige måltider, så barnet kan mærke sin appetit, men det kun barnet, der reelt kan mærke den.

Kilde: familievejleder Lola Jensen

Læs alle Lola Jensens klummer

Vi har samlet Lola Jensens klummer om familieliv i en pdf fil - læs mere og download her

 

/media/4054/website_artikler-og-magasiner.png
/media/4054/website_artikler-og-magasiner.png