Grønne genveje

Tre nemme grønne tricks til dig, så alle i familien får flere af de gode grønne sager.

Læg en snackkasse på køl
Gør kål på den lille sult med en snackkasse, du aftenen før har fyldt med fx klargjorte gulerødder, agurker i stave og blomkålsbuketter. Nu kan børn og voksne nemt forsyne sig fra kassen i køleskabet. Hjælp mere på vej med en hurtig hummusdip: Hæld væden fra en dåse kikærter og blend dem med saften af en halv lime og et presset fed hvidløg. Smag til med salt og peber

Pynt med mere grønt til frokost
Gør frokosttallerknen eller madpakken mere grøn. Forkæl kartoffelmaden med solmodne blommetomater og basilikumblade. Lynsylt et hold sprøde agurkeskiver til flæskestegsmaden. Giv sildemaden løgringe på toppen, radiser i skiver og en dusk dild. Holder du dig til klassiske agurkeskiver og tomatskiver, så gør dem tykkere, end du plejer. Eller skift til skoleagurker og små cherrytomater

Bak op- skræl og skær i forvejen
Gør som kokkene: ’Bak op’. Det vil sige klargør grøntsager og opbevar dem i bøtter i køleskabet, hvor de holder sig 5-6 dage. Bakker du op i weekenden, er de skyllede salatblade, skrællede gulerødder og pillede løg hurtigt klar til madlavningen de næste mange dage. Anskaf et sæt klare plastbakker, som kan stables og passer i højden med hylderne. Læg et fugtigt stykke køkkenrulle i bunden og fyld op med fx klargjorte salatblade, kålbuketter og skrællede gulerødder.

/media/3299/enmereomdagen_linkgrafik-01.jpg
/media/3299/enmereomdagen_linkgrafik-01.jpg