7 millioner fodboldbaner fyldt med frugt og grønt

I Europa dyrker vi rigtig meget frugt og grønt – faktisk så meget, at det sammenlagt fylder 5,4 millioner hektar jord

Det er mere end hele Danmarks areal og svarer til flere end 7 millioner fodboldbaner. De marker er fyldt med alt lige fra kål og auberginer til jordbær og æbler. De tre lande Italien, Polen og Spanien står sammen for knap halvdelen af det dyrkede areal med frugt og grønt i Europa.

Der er nogen grøntsager, som vi europæere er lidt mere glade for end andre. Ud af de 7 millioner fodboldbaner, vi dyrker frugt og grønt på, bliver der dyrket tomater på over 800.000 fodboldbaner. Hvert år bliver der dyrket hele 16,1 millioner tons tomater i Europa, og det gør tomaten til den mest dyrkede grøntsag i EU. Knap halvdelen af Europas tomater bliver dyrket i tomatsalatens hjemland – Italien.

Gulerødder er den næstmest dyrkede grøntsag i Europa med 5,1 millioner tons gulerødder om året, efterfulgt af løg på 5,4 millioner tons. Når det kommer til frugt, er det ikke overraskende æblerne, som er europæernes bedste ven. I EU bliver der i alt dyrket 10,4 millioner tons æbler.

I Danmark dyrker vi hvert år 100.000 tons gulerødder og 35.000 tons æbler, men der skal jo også en del til, hvis vi alle skal spise En Mere om Dagen.

Kilde: http://www.statistikbanken.dk/gartn1

/media/4054/website_artikler-og-magasiner.png
/media/4054/website_artikler-og-magasiner.png