Basilikum, rød

Basilikum stammer oprindeligt fra tropiske områder i Asien og det østlige Afrika hvor den vokser vildt. Det er en enårig urt fra Læbeblomst-familien. Der findes efterhånden et stort udvalg af basilikum sorter. Duften fra bladene er meget karakteristisk og den har mange anvendelsesmuligheder. Basilikum bruges meget i det sydeuropæiske køkken, og er specielt god til retter med tomat. Rød basilikum har bortset fra farven de samme egenskaber som grøn basilikum. Nogle vil måske mene, at den røde har en lidt skarpere smag. Den røde basilikum giver et flot farvespil i den grønne salat eller i pastaretter.

 

Tips til tilberedning

  • Den giver en fin smag i salatskålen og til fisk, fjerkræ, kalv, kanin, lam, svinekød
  • Velegnet til spaghetti, samt tomater og andre grøntsager
  • Særdeles velegnet til hjemmelavet pesto. En god håndfuld frisk basilikum, 1–2 fed friske hvidløg, 50 g pinjekerner, 50 g parmesanost, ½ dl olivenolie. Smag til med salt. Pinjekerner kan erstattes med valnødder eller mandler
  • God at blande sammen med andre friske krydderurter
  • Et par gode makkere til basilikum er olivenolie, hvidløg og forskellige »nødder«

Vidste du at...

Basilikum planten ikke kan tåle at stå i træk fra f.eks. et vindue

 

Opbevaring

I  køleskab. Kan holde 3-5 dage. Alternativt i potte i køkkenet eller på altanen/haven om sommeren.

 

I sæson

Januar til December

/media/3299/enmereomdagen_linkgrafik-01.jpg