Grønt i dit bagværk

Putter du grøntsager i dit bagværk? Grønt tilfører en dejlig fugtighed til mange typer bagværk. De gode gulerodsboller kender du måske, men har du prøvet med rødbede? eller måske porre?   

Fordelene ved at bage med grønt er mange. Blandt andet får du brød, som ikke har samme tendens til at blive tørt. Du får lidt lettere ved at spise mere grønt i løbet af dagen og du undgår unødigt madspild. Læs med her og få et par tips med på vejen.   

Grøntsager kan bruges rå som fyld i salater, gryderetter og alverdens andre ting. Men en ting som grøntsagerne også er helt fantastiske til er bagværk, hvor de tilfører en skøn smag og en god fugt !

Rodfrugter, som fx gulerødder, rødbeder, jordskokker og knoldselleri er super gode i bagværk, men også squash, løg og porre er værd at eksperimentere med. Hvis du vælger at bruge porre eller løg er det dog en god idé at stege dem en smule på panden og køle det ned inden du putter det i dejen. Prøv dig frem og lad dig ikke skræmme af de grøntsager du ikke før har brugt. 

For brødbagning gælder det at du kan bruge alle typer af rodfrugter og erstatte dem. Så selvom der står gulerødder i opskriften, kan du uden problemer bruge pastinak eller rødbede i stedet. På den måde kan du udnytte de grøntsager du har i køleskabet når du alligevel skal bage brød eller boller.

Find masser af opskrifter på bagværk  med frugt og grønt i Sæson opskriftsdatabase eller prøv en af disse:

Pizzasnegle med grøntsager
Foccacia med med mandler og basilikumolie 
Frokostboller med squash
Gulerodsboller
Gulerodsboller for lækkermunde
Gulerodsbrød med spelt
Italienske gudemundefulde
Pink madbrød
Juvelkage- en chokoladekage med rødbede 

 

/media/2556/slider_ny_app_mobil_2.jpg
/media/2556/slider_ny_app_mobil_2.jpg